2017




Museumsforeningen for Ebeltoft og Omegn

Kulturhistorisk forening for Syddjurs Kommune



Arrangementer 2017


Efterår


9. november kl 1900 i Sognegården, Kirkegade 13, Ebeltoft

Foredrag om reformationen ved overinspektør Jakob Vedsted


I år er det 500 år siden, Martin Luther opslog sine 95 berømte teser på kirkedø-ren i Wittenberg og dermed udløste reformationen og bruddet med den katol-ske kirke.

I sit foredrag vil Jakob Vedsted fortælle om de vidtrækkende konsekvenser re-formationen fik for såvel tros- som kirkelivet samt for store dele af samfundsli-vet i Danmark.

 

Nedenstående arrangementer er afholdt


2. marts kl 19.00 i Sognegården , Kirkegade 13, Ebeltoft

Molboernes og Molslandets historie ved overinspektør Jakob Vedsted

 

Hvad er egentlig en ægte molbohistorie, og hvornår og hvordan er molbohistorierne opstået?

Har I lyst til at høre mere om Mols, molboerne og molbohistoriernes flere hundrede år gamle og spændende kulturhistorie, så er muligheden her.

Museumsforeningen for Ebeltoft og Omegn har inviteret overinspektør Jakob Ved-sted fra Museum Østjylland til at fortælle den spændende historie om molslandet, molboerne og molbohistorierne.

Jakob Vedsted har, lige siden han kom til Ebeltoft Museum i 1985, interesseret sig for molbohistorierne. Han har tidligere arrangeret udstillinger på museet og flere gange leveret stof til forskellige medier om emnet. Senest har han skrevet en artikel i Muse-um Østjyllands årbog for 2016. Denne artikel viser hans store indsigt i området, og det er den, der tages afsæt i på torsdag.


Der er fri entre for alle

Velkommen til en fornøjelig aften


Foredraget har været afholdt. Det var både velbesøgt og vellykket.

Tak til Jakob Vedsted!


*****


Tirsdag 14. marts kl 19.00 i Ebeltoft Byhistoriske Arkiv, Kirkegade 30

Museumsforeningen for Ebeltoft og Omegn arrangerer i samarbejde med Ebeltoft Byhistoriske Arkiv medlemsaften på arkivet

 

Aftenen indledes med, at overinspektør Jakob Vedsted fra Museum Østjylland for-tæller om arkivets historie, og hvad arkivet rummer.

Efter denne orientering vil der være mulighed for, at man selv, med hjælp fra arki-vets ansatte, kan gå på opdagelse i det omfattende materiale. Ebeltoft Byhistoriske Arkiv er en ren guldgrube for enhver med blot lidt lokalhistorisk interesse. Her kan man finde oplysninger om og billeder af venner, familie, steder, begivenheder og meget, meget mere.


Der er fri entre men begrænset deltagerantal (25).


Tilmelding er derfor nødvendig ved e-mail eller telefon til formanden (jenskannegaard@gmail.com, 3024 5244).


*****


Tirsdag 21. marts kl. 20.00 Generalforsamling i Sognegården i Ebeltoft


Før generalforsamlingen er foreningen vært ved det traditionelle traktement kl. 19.00 (smørrebrød, øl, vand, snaps, og kaffe).

Af hensyn til indkøb, borddækning m.m. er tilmelding nødvendig ved e-mail eller telefon til formanden (jenskannegaard@gmail.com, 3024 5244).


Som indledning til generalforsamlingen vil Museumschef for Museum Østjylland, Jørgen Smidt-Jensen, orientere om planerne for museet på Ny Malt. Dagsordenen for generalforsamlingen er ellers i overensstemmelse med foreningens vedtægter.


For et par måneder siden blev Museumsforeningen kontaktet af foreningen BLIS (By og Landkultur i Syddjurs) med henblik på at undersøge muligheden for en sammenlægning af de to foreninger. Der har derfor foregået sonderinger mellem de to foreningers bestyrelser m.h.t. en sådan sammenslutning. På generalforsamlingen 21.3. vil der blive givet en orientering om det foreløbige resultat af sonderingerne og perspektiverne ved en fusion af de to foreninger. Det er vigtigt at fastslå:


At der indtil nu kun er tale om sonderinger


At Museumsforeningen under alle omstændigheder vil fortsætte i ånd og      gerning som i dag.


At foreningen ved en eventuel fusion vil få udvidet sit interesse- og ansvars-område forhåbentlig til glæde for medlemmerne og til forstærket bevågenhed og beskyttelse af kulturarven i Syddjurs.


At en eventuel fusion kræver vedtagelse af de to foreningers medlemmer på ekstraordinære generalforsamlinger.


Som sagt vil alt dette blive præsenteret og debatteret  på generalforsamlingen.


På generalforsamlingen 2016 fremsatte bestyrelsen en række forslag til ændring af foreningens vedtægter. Planen var at genfremsætte disse på generalforsamlingen i 2017 med henblik på vedtagelse. På grund af ovennævnte sammenlægningssonde-ringer vil ændringerne ikke blive genfremsat. De foreslåede ændringer bliver derfor heller ikke fremsendt til medlemmerne.


*****


Lørdag 22. april ekskursion til Grenaa Museum 


Som fortalt på generalforsamlingen 21. marts, bliver der desværre ændringer til den planlagte tur til museet i Grenaa og Sostrup Slot, idet Sostrup har meddelt, at de på grund af andre arrangementer ikke ser sig i stand til at modtage os den 22. april. Uden guided tur m.v. ser bestyrelsen ikke, at turen til Sostrup kan gennemføres. Vi fastholder dog stadig formiddagens program med den specielle gennemgang af den nye, særdeles fine udstilling på museet i Grenaa.

Vi kører ikke i bus, men kører i egen bil og mødes lidt før kl 10.00 ved indgangen til museet. Når der er overblik over deltagerne vil formanden forsøge at koordinere kørslen, så vi kører sammen og minimerer antallet af biler. Det er derfor stadig vigtigt at tilmelde sig turen på telefon 3024 5244 eller e-mail, jenskannegaard@gmail.com


Synopsis for besøget i Grenaa er som følger:


Museum Østjylland i Grenaa åbnede 28. januar nye udstillinger under titlen 'Fire veje til Norddjurs – havet, kalken, jorden og købstaden'. Museumsinspektør Nina B. Adamsen giver en introduktion til udstillingerne og fortæller om tankerne bag og arbejdet med de fire temaer. Hvordan er historierne valgt ud, hvad har det betydet, at tilgængelighed har været et krav, og hvordan indretter man nye udstillinger i en gammel købmandsgård.


*****


Lørdag 20. maj tur til det nye, fantastiske Moesgård Museum


Denne tur bliver alt for dyr, hvis vi skal have fællestransport i bus. I stedet kører vi selv derud. Foreningen regner med at arrangere samkørsel, så der forbruges færrest mulige biler. Programmet på Moesgård starter kl 10.00, så vi skal være samlet ved indgangen kl. ca. 09.45.


Som museumsforening er vi blevet tilbudt et helt specielt program, som følger:

 

Kl. 10.00: Oplæg i museets auditorium v/Jan Skamby Madsen (netop afgået chef for museet): Moesgaard Museums nye udstillingsbygning, idé og realisering.


Pauline Asingh: Moesgaards udstillinger, herunder formidlingskoncept og forskning bag formidlingen.

 

Kl. 10.45 – 12.00 rundvisning i bygningen, værksteder, behind the scene ud-stillinger.     

 

Fra kl. 12.00 er programmet op til den enkelte. Man kan f. eks. spise i museets cafeteria. Maden er god og billig.

Man bør også benytte anledningen til at gå på opdagelse i museet. Den nye stenalderudstilling er specielt anbefalelsesværdig, med intensiv og meget vellykket brug af moderne formidlingsteknik, men der er voldsomt meget andet at vælge imellem.

 

Pris pr. person ved 30 deltagere kr. 100,- for gruppebillet + kr. 84,- for foredrag m.m. (Nogle har sikkert allerede medlemskort til Moesgård Museum.  Da bortfalder entreen naturligvis).

 

Tilmelding nødvendig af hensyn til koordinering af kørsel + beregning af pris.

 

Tilmelding inklusive kørselstilbud eller -behov, sker ved e-mail eller telefon til formanden (jenskannegaard@gmail.com, 3024 5244).


6. september kl. 19.00 i Sognegården, Kirkegade 13, Ebeltoft

Foredrag om Ebeltoft gamle Præstegård, Grønningen, Ebeltoft, ved Mette Lyhne, cand.arch.

 

Mette Lyhne er uddannet restaureringsarkitekt fra Arkitektskolen i Aarhus 2016, med afgangsprojektet ’En Præstegårds Fortælling – Transformation af Ebeltoft gl. Præstegård’

 

I Ebeltoft gamle Præstegård kan de sidste 400 års historie spores i bygningerne, som har været udsat for utallige om- og tilbygninger. Indtil 1902, hvor præstegården blev afhændet af byens menighedsråd, havde denne dannet ram-me om såvel præsteembedet som byfogedembedet i Ebeltoft gennem 250 år.

I foredraget belyses præstegårdens historie fra opførelsen i midten af 1600-tallet til i dag, og samtidig beskrives den betydning, som præstegården og dens be-boere har haft for Ebeltoft by.

Som afslutning på foredraget vil der være en kort gennemgang af de desværre forgæves forsøg på at redde den sørgeligt forfaldne præstegård. Der bliver også mulighed for at stille spørgsmål vedrørende status og fremtidsudsigter for præstegården til viceborgmester og formand for Plan-, Udvikling- og Kulturudvalget i Syddjurs kommune, Kirstine Bille.


*****


30. september: Ekskursion til Sostrup Slot og Kloster

Gjerrild og Rimsø kirker


Se billeder og tekst fra arrangementet


Vi starter fra Ebeltoft (ved Fregatten) med bus kl. 09.30. Beregnet hjemkomst Ebeltoft kl. ca. 16.00.


Fra kl. ca. 10.00 er der guided rundvisning på Sostrup. Sostrup Slot og Kloster er et fascinerende sted med en lang og farverig historie.

På rundvisningen vil vi høre om de tidligste bedrifter, om slægternes storhed og fald, og om tiden frem til i dag. Vi vil blandt andet blive budt indenfor i slottets renoverede saloner, den smukke Maria Hjerte Kirke og klosterets imponerende pyramidesal. Derudover er det muligt at høre om den nuværende udvikling på slottet samt slotsfruens fremtidige visioner for stedet.


Efter rundvisningen spiser vi frokost på Gjerrild Kro.


Om eftermiddagen skal vi besøge to interessante kirker i nabolaget, nemlig Gjerrild kirke og Rimsø kirke. Begge er præget af nærheden til Sostrup. Guide er Vilfred Friborg Hansen.


Gjerrild kirke er en rigt dekoreret kridtstenskirke, men den er først og fremmest interessant for sin overdådighed af kalkmalerier. De, der kender Hyllested kir-ke, vil genkende stil og motiver: Kalkmalerierne i Gjerrild og Hyllested kirker er den beundrede Brarupmesters eneste arbejder i Jylland. Der er derfor mange ligheder mellem dem, men også interessante forskelle.


Rimsø kirke er opført af granitkvadre. Ved den ligger Danmarks længste og ældste, nu smukt restaurerede præstegård fra 1593. Lige uden for kirken er der en gravhøj, på hvis top der er opsat en videnskabeligt interessant runesten, der blev fundet i kirkens fundamenter i 1832. Teksten er i lønskrift, hvor enkelte ord skal læses baglæns.

Men det absolut mest bemærkelsesværdige ved Rimsø kirke er sydportalen, der skyldes 'Djurslands stenmester', Horder. Den er fra sidst i 1100-tallet og har til-svarende 'søstre' i Ørsted og Vejlby kirker. Portalen har Horders kendetegn: Tovsnoninger i arkader, og fire gloriesmykkede figurer og en løve. Et stykke middelalderkunst af et helt usædvanligt format, og desuden usædvanlig ved, at kunstnerens navn kendes.


Prisen for ekskursionen inklusiv frokost er kr. 300,- pr person, dvs.: Guidet tur kr. 55, frokostplatte kr. 158 og resterende kr. 87 til transport med bus. Det meste af transporten betales dog af Museumsforeningen samt af Ebeltoft Turistfore-ning, som også bidrager til at holde prisen for deltagerne på et rimeligt niveau.

Tilmelding til formanden: jenskannegaard@gmail.com - tlf. 3024 5244.


Museumsforeningen for Ebeltoft og Omegn

Juulsbakke 1 - 8400 Ebeltoft

Mail: info@ebeltoftmuseumsforening.dk