Kulturhistorisk forening for Syddjurs Kommune
I december 2018 lod Esben Kannegaard sig pensionere. I foredraget 20. februar for-tæller han om de mange highlights fra en lang karriere. For eksempel udgravninger i sydfranske huler, historier om sjældne fund af 7000 år gamle stenaldergrave, de fantastiske fund fra yngre stenalder ved Kainsbakke i Kirial, og meget, meget mere. Også Esben Kannegaards store passion for flinthugning indgår i foredraget, fortæl-ling om rekonstruktionen af en stor stenalderbåd og formidling af arkæologien på åbne udgravninger ved Agri. Her er der garanti for et interessant og lærerigt fore-drag. Det vil også være en munter beretning om et passioneret liv i arkæologiens tjeneste.
klik for
større
billeder
*****
Før generalforsamlingen er foreningen kl. 19.00 vært ved det traditionelle trakte-ment (smørrebrød, øl, vand, snaps, og kaffe).
Af hensyn til indkøb, borddækning m.m. er tilmelding nødvendig ved e-mail eller telefon til formanden (jenskannegaard@gmail.com, 3024 5244).
Generalforsamlingens dagsorden:
1. Valg af dirigent
2 Formandens beretning
3. Orientering om Museum Østjyllands virksomhed
4. Kassereren fremlægger årsregnskabet
5. Indkomne forslag
Endelig vedtagelse af vedtægtsændringer, som vedtaget på generalforsamlingen 2018.
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
7. Valg af 1 suppleant
8. Valg af 1 revisor
9. Eventuelt
Museumschefen for Museum Østjylland: Jørgen Smidt-Jensen.
*****
Foredraget tager udgangspunkt i Else Marie Laigaards bog ”På vej-Gader og veje i Ebeltoft” Dette bliver en lokalhistorisk godbid.
I litteratur og billedkunst har forfattere og kunstnere anvendt vejen på forskellig vis. Den blev et gennemgående motiv både i konkret og symbolsk forstand. Konkret er vejene en væsentlig del af vort kulturlandskab som færdselsåre og bindeled mellem store og små samfund og forskellige civilitationer. Symbolsk kan de afbilde vor rejse gennem livet. Kan vi finde vej? Vi kan stå tvivlende ved en korsvej og måske komme på afveje.
Maleren L.A. Ring var mesteren, der anvendte begge betydninger, og på samme måde forfatteren Herman Bang med romanen ”Ved Vejen” fra1886, hvor Katinka Bai stirrer længselsfuldt ud, hvor vejen forsvinder, og hvor nye livsmuligheder måske kunne findes.
Vi skal alle frem ad vejen i begge dens betydninger. Den konkrete og livets. Vejen på hvilken vi må gå.
I aftenens foredrag skal vi beskæftige os med den konkrete vej. Den vej vi må gå for at komme fra ét sted til et andet. Den vej, der også fortæller om vor bys udvikling fra Middelalder-landsby til købstad, fra stationsby til moderne turistmagnet.
*****
Ribe er en fantastisk by med over 100 fredede byninger i den gamle bykerne. Byens historie strækker sig tilbage til ca. år 710, hvor der anlagdes en handelsplads på ste-det. Der er så meget at se i Ribe, at en enkelt dag er alt for lidt til at opleve alt det Ribe kan byde på. Ribe er et sted, som man typisk vender tilbage til mange gange. Med fantastisk god hjælp fra forfatteren og foredragsholderen Karsten Eskildsen har vi sammensat et program, som rummer spændende oplevelser og fortællinger om både det gamle og det nyere Ribe.
I tillæg til den permanente udstilling har museet, når vi besøger det, en udstilling med titlen 'Johannes Wilhjelm - Fra Italien til Skagen'. I anledning af 150-året for ma-leren Johannes Wilhjelms fødsel stiller Fuglsang Kunstmuseum, Skagens Kunstmu-seer og Ribe Kunstmuseum skarpt på den berejste kunstners liv og virke med udstil-ling og ny forskningspublikation. Den vil nok falde i de allerflestes smag.
* Jacob A. Riis, Jacob August Riis, 3.5.1849-26.5.1914, dansk-amerikansk journalist og fotograf. Efter opvækst i Ribe og uddannelse som tømrer udvandrede Riis ung og ulykkeligt forelsket til USA og med drømmen om et nyt, rigt liv. I flere år levede han på eksistensminimum og fik en indgående forståelse og indsigt i immigranternes u-værdige forhold.
Han begyndte som journalist og blev i 1877 politireporter ved New York Tribune, hvor han også skrev om de uværdige levevilkår i New Yorks slum. Riis ønskede at påvirke offentligheden og skabe sociale reformer, men først i 1887 efter opfindelsen af magnesiumblitzen begyndte han med fotografier at skildre storbyens allermørke-ste kroge, hvor nøden var størst. Og først da det blev muligt at reproducere disse billeder som fotografier, lykkedes det at vække den offentlige mening med bogen How the Other Half Lives fra 1890. Senere udkom Out of Mulberry Street (1898) og The Making of an American (1901), som blev oversat til dansk med titlen Hvordan jeg blev Amerikaner (1912). Riis benyttede fotografiet som hårdtslående dokumenta-tion, men han skabte samtidig en række billeder med et klassisk formsprog, der rak-te ud over hans tid.
I et nært samarbejde med den amerikanske præsident Theodore Roosevelt fik han synliggjort og derefter ryddet op i lejekasernernes slum. Den dag i dag er han stadig en af de mest respekterede amerikanere. Ved sin død i 1914 var han kendt som 'Amerikas nyttigste Borger', som Roosevelt kaldte ham.
Klik for større
billeder
*****
Onsdag 21. august kl. 19.00 i Sognegården, Kirkegade 13, Ebeltoft - entre 50 kr
Foredrag ved overinspektør Jakob Vedsted
Svenskekrigene og Balleskatten
Danmark og Sverige har gennem historien været arvefjender om nogen – og dette ikke kun når det gælder fodbold og andre sportsgrene. Hele 134 år har de to lande gennem tiderne været i krig med hinanden. Årsagen hertil skal først og fremmest sø-ges i, at Skåne, Halland og Blekinge indtil 1658 var en del af Danmark, og at vi der-med beherskede adgangen til Østersøen.
Onsdag den 21. august 2019 vil forhenværende overinspektør Jakob Vedsted fortælle om emnet, med hovedvægten på især 1600-tallets krige og begivenhederne lokalt.
Fortællingen vil blandt andet blive flettet sammen med dels fundet af landets største sølvskat fra 1600-tallet i 1968 i Balle by midt mellem Ebeltoft og Grenå, på næsten 32 kg, bestående af mønter og sølvgenstande, dels med et søslag, der stod i Ebeltoft Havn i 1659.
Bortset fra en enkelt sølvske, som med stor sikkerhed stammer fra Ebeltoft, har man hidtil ikke haft sikre spor om Balleskattens ejere. Jakob Vedsted har fremdraget nye spor, der med meget stor sandsynlighed henfører skatten til borgerskabet i Ebeltoft, som var hårdt ramt af 1600-tallets mange krige, samt til miljøet omkring Farvergår-den og byens forhadte præst, hr. Niels Pedersen.
Klik for større
billeder
*****
Onsdag 4. september kl. 19.00 i Sognegården, Kirkegade 13, Ebeltoft
Foredrag ved middelalderarkæolog Mira Dønstrup
Om Mary Stuart og Elisabeth 1.
Mary Stuart og Elisabeth 1. var begge to stærke kvinder.
Begge kvinder opnåede i 1500-tallet status som de-jure regenter, men adskilte sig på en række politiske og personlige punkter - heriblandt religion. Mary Stuart var kato-lik og Elisabeth 1. var protestant. Dette foredrag vil med arkæologisk metode og teo-ri vise, hvordan begge kvinder brugte klædedragt og kunst til at signalere og iscene-sætte deres dronningestatus, køn og religiøse identitet.
Billeder fra aftenen
Klik for store
billeder
Jeg hedder Mira Dønstrup, 24 år og er per juni 2019 gradueret fra Middelalder- og Renæssancearkæologi på Århus Universitet. Mit interesseområde er primært teore-tiske tilgange til forholdet mellem materiel kultur og identitet/kultur. Dette lyder tørt, men kan kort sagt være magtstrukturer eller kønsroller, for eksempel. I dansk arkæologi studeres dette emne for det meste ved at se på de genstande, som er beva-ret til i dag—enten som inventar eller fundet i jorden. Men forholdet mellem kultur og genstande kan undersøges på andre måder end bare materielle efterladenskaber. Især hvis ens genstandsgruppe ikke nemt bevares til i dag. Her er medier som tekst og kunst relevante.
Især ved studiet af dragt, som er det, jeg vil snakke om: For det første bevares tekstil-er sjældent godt til i dag. For det andet er klædedragt en identitetsmarkør, hvis sym-bolværdi og kulturelle statements bedst studeres i sin brugskontekst—på menneske-kroppen—og ikke som sporadiske fund fra jorden, selvom disse også kan sige man-ge relevante ting. Vigtige pointer om tøjs symbolværdi, f.eks. magt- og kønspolitik, kan derfor udredes ved at kigge på dragt i portrætmalerier. I løbet af renæssancen blev eliten mere personligt involveret i udbredelsen og kreationen af deres eget ima-ge, end de nogensinde havde været før i Europa. Dette ledte til en stor mængde af adelige og kongelige portrætmalerier. I dag udgør disse en rig kilde for ikke bare kunsthistorikere, men også arkæologer, hvis man som jeg ønsker at undersøge eli-tens tøjkultur. Onsdagens foredrag vil handle om, hvordan Elizabeth 1. og Mary Stuart brugte dragt til at selviscenesætte og manifestere deres roller som kvindelige regenter i renæssancens England og Skotland.
*****
På eftersommerens ekskursion til Spøttrup Borg og Fyrkat har vi sat alle sejl til, idet vi for første gang har en stor kulturpersonlighed med som guide under hele turen, middelalderarkæologen, historikeren og forfatteren Rikke Agnete Olsen. Dette bety-der, at vi også under busturen vil blive orienteret om ekskursionens emne, middel-alder- og vikingeborge og den historiske tid, de hører hjemme i. Rikke Agnete Olsen er en særdeles vidende, underholdende og humoristisk foredragsholder, så her er der noget at glæde sig til.
Vi starter fra busholdepladsen ved fregatten i Ebeltoft kl. 07.30 præcis.
Under busturen serveres kaffe og smurt rundstykke.
Kl. 09.30 (senest) Ankomst Fyrkat Vikingecenter og borg.
Ingen af de oprindelige fem ringborge man kender i dag, findes mere, men på Fyrkat markerer en jordvold, hvor ringborgen omkransede de oprindelige 16 landhuse. Husenes beliggenhed er i dag markeret med hvide sten.
Disse mægtige borge, der var anlagt med stort talent, stor ingeniørkunst og med u-hyrlige omkostninger for både befolkning og kongemagt, spillede i slutningen af 900-tallet en central rolle i Danmarkshistorien.
Harald Blåtand holdt sit land i et jerngreb, og ringborgene var en del af den strategi, kongen og hans bygmester havde lagt for at samle Danmark. Borgenes levetid blev kort – kun knap 20 år. Fyrkat blev ødelagt ved en kraftig brand, og massegrave ved Trelleborg bekræfter, at der blev kæmpet ved borgene.
Uden for borgen er et af langhusene rekonstrueret.
I umiddelbar nærhed af Fyrkatborgen ligger vikingegården, der består af ni rekon-struerede huse, som tilsammen udgør en stormandsgård, som man kender den fra Harald Blåtands tid. Både beboelseshuse og værksteder, blandt andet smedjen, er opført af egetømmer med lerklinede vægge og stråtag.
Billeder fra Fyrkat
Kl. 11.45 Frokost på Bies Bryghus - Tryk her for info om Bies Bryghus.
Billeder fra Bies Bryghus
Kl. 14.30 (senest) ankomst Spøttrup Borg
Spøttrup Borg er Danmarks bedst bevarede middelalderborg. Bygningerne er fra starten af 1500-tallet og fremstår i dag som det bedste eksempel på, hvordan man indrettede en herrebolig til forsvar i senmiddelalderen.
Borgens tykke mure og dens mange forsvarsforanstaltninger giver et unikt indblik i periodens forsvarsteknikker – og i det daglige liv på Borgen.
Rundt om Borgen ligger en beskyttende vold, der med sine 9 meters højde, udgjorde en sikring imod fjendens beskydning med artilleri.
Til Borgen hører en stor, smuk park, hvor man også finder en spændende lægeurte-have.
Foran Borgen ligger Spøttrup Sø med sit rige og varierede fugleliv.
Billeder fra Spøttrup Borg
På turen hjem servers en bolle eller lignende.
*****
Baseret på Hugo Matthiessens fotografier af Ebeltoft fra 1917 og andre gamle fotos og kort tager Jakob Vedsted os på tur i det gamle Ebeltoft, og øser af sin uudtømme-lige viden om vores dejlige by.
Billeder fra foredraget
*****
Foredraget handler især om tyskernes anlæg af 'Fliegerhorst Tirstrup', som flyvepladsen hed på tysk. 'Et totalt meningsløst anlæg', krigen var jo for længst af-gjort, og flyvepladsen blev ikke engang færdig, før befrielsesbudskabet lød. Alligevel angreb englænderne pladsen flere gange. 'Et af de største svindelnumre i nyere tid', har nogle kaldt anlægget med henvisning til alle de svindlerier, der foregik i forbin-delse med byggeriet. Men endnu i dag er hele området omkring og på flyvepladsen fyldt med bunkers, flyverskjul, rester af kanonstillinger og tyske bygninger – dem skal vi se billeder af. Vi skal også høre om de store flygtningelejre i Gråskegård, Tir-strup og Stabrand. Og endelig skal vi høre om den indædte, men forgæves, kamp efter besættelsen for at få Tirstrup Lufthavn afløst af en stor østjysk international lufthavn ved Hammel eller Thomasminde. Debatten er blevet kaldt 'the never ending story' – men måske har den alligevel på det sidste fået en happy end?
*****
Museumsforeningen for Ebeltoft og Omegn
Juulsbakke 1 - 8400 Ebeltoft